Re-design dit tøj
Tilmeld
Lær at om-sy / re-designe tøj du allerede har i klædeskabet.
På dette hold lærer du at tegne færdige snitmønstre
over på silkepapir og du lærer at tilpasse de færdige snitmønstre, så de
passer præcis til dig og til dine mål. Vi kan lave også mønstre til børnetøj,
bade- og undertøj, og her kan der være rigtigt meget at spare på
tøjbudgettet.
Vi tager udgangspunkt i købte snitmønstre fra modemagasiner og ugeblade. Du kan
låne dem på biblioteket og finde de modeller, du synes godt om. Når du har lært
at tilpasse mønstrene, kan du designe dit eget tøj - enten af nye metervarer
eller af genbrugsguld fra genbrugsbutikker og loppemarkeder, som du re-designer
- så det passer perfekt til dig.
Har du tøj i skabet, der folder, flaner eller strammer og bare ikke sidder helt, som det skal, kan du også lære at tilpasse det, så det passer perfekt til dig.
På senere hold syr vi kjoler, bukser, sports- og fritidstøj, bade- og undertøj.
Der kan være mange penge at spare på tøjbudgettet, når du mestrer tilpasning af snitmønstre. Vi syr både på symaskine og håndsyning, så du får lært det hele.
Har du ikke selv en symaskine, kan du låne en af Visdomsskolen til brug på holdet.
Underviser Lonnie Stryg
Min mor var udlært dameskrædder fra Sy- og Tilskærerskolen i Nykøbing, og jeg er oplært af hende gennem hele min opvækst. Jeg har som voksen deltaget i mange forskellige sy kurser, Faktisk har jeg syet tøj hele mit liv - til familien, mig selv, mine børn og nu også til børnebørnene.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26016
- Første møde:
- 31.10.26 kl. 13:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 4
Pris
- Almen
- DKK 100,00